Diving into the data and sensing the importance of senses

Anne Lundahl Mauritsen, Postdoctoral Researcher, Aarhus University

As the RECOVIRA project proceeds, we are still in the process of analyzing the data in both Denmark and in the other participating countries. In our former Danish blogpost, we emphasized to clear trends in the data: First, that all the Danish religious communities we have visited have returned to meeting physically and second, that resources are highly conditional for how the groups adapt digitally. As we plan the articles we will write this spring, out interest in understanding the community aspect has only increased. What is it about community which is so hard to replicate online and which makes people go back to meeting face to face rather than digitally? To near an answer to this question, we will present just a few quotes from informants in the study. Interestingly, both informants in their quotes mention the importance of the senses:

 “I mean, the many, many smells are an important element. I have – on a regular Sunday – counted the many, between 8-12 nationalities at a regular Sunday service (…) The sensual, the sensual means something, I mean in my lecture this Sunday I will touch upon Grundtvig’s thesis of how we’re human first and then Christians, there is something about how being human opens for the sensual which then becomes an opening towards the divine”

“Well, if I should tie this up, then I would say that what is essential to me is the community where we look each other in the eyes and sense each other, it has been the smells, it can be different things, and that can never be replaced by digital, by a digital presence”

Clearly, to both informants the senses which come into play in the presence of other community members are an important part of feeling connected and clearly this is lacking in a digital service. It seems as if smelling each other and gaining eye contact are key factors in feeling part of the group, which could potentially have interesting explanations founded in theories from the fields of psychology and evolutionary biology as well as aesthetic studies. There is much more to unpack in terms of what constitutes community, but we have a strong feeling of this being an important starting point, which we will pursue over the next few months of analysis.

Et indblik i digital religion blandt unge i Danmark

Anne Lundahl Mauritsen, Postdoctoral Researcher, Aarhus University

Dataindsamlingen i den danske del af RECOVIRA-projektet er stadig undervejs, og vi har nu vendt blikket mod to religionsgrupper, der primært har både unge medlemmer og unge ledere. I dette blogpost giver vi en smagsprøve på de første fund fra feltarbejdet i disse to grupper og relaterer det til tidligere præsenterede pointer og temaer i det forrige danske blogpost.

Det fremstår forholdsvist tydeligt, at de yngre grupper bruger digitale værktøjer og sociale medier i højere grad end grupper med ældre medlemmer og ledere. I den ene gruppe ser vi således en helt specifik grafisk vision og en gennemtænkt strategi for brugen af særligt Facebook og Instagram samt en professionel ansat til at varetage blandt andet denne kommunikation. Her anvendes Facebook særligt i to henseender; for det første som et kalenderredskab, hvor ’begivenheds ’-funktionen bruges til at skabe overblik over de mange events, gruppen har; for det andet har gruppen en række mindre, kreative fællesskaber, og disse fællesskaber har typisk en selvstændig Facebook-gruppe, som anvendes til intern kommunikation, og som dermed er fællesskabsunderstøttende. Instagram bruges i stedet til at give løbende, levende updates fra de daglige arrangementer i gruppen, særligt via ’story ’-formatet, og gruppen er desuden bevist om, at den ungegruppe, de rækker ud til generelt, bruger Instagram mere end Facebook, hvorfor de lægger en vedvarende indsats i at være nærværende på Instagram.

Den anden religionsgruppe er mindre organiseret og mere frivilligt drevet, hvorfor helhedsindtrykket er lidt mindre organiseret. I denne religionsgruppe bruges også både Facebook og Instagram, i mange henseender på samme måde som i førstnævnte gruppe; til at dele ud af fællesskabets aktiviteter og koordinere disse samt til at give et løbende indblik i gruppens daglige liv. Grupperne har derfor en række fællestræk i forhold til deres inddragelse af det digitale, men hvad der er særligt interessant er at vi selv i disse grupper, som så aktivt inddrager det digitale, ser, at den digitale indsats ikke kan stå for sig selv, men i stedet anvendes til at få brugerne til at komme til de fysiske aktiviteter. Endnu en gang virker det således tydeligt, at der er elementer ved dét at skabe et autentisk, meningsfuldt, sammenhængende religiøst fællesskab, som skal skabes i det fysiske fremfor det digitale samvær.

Vi kan også forsigtigt konkludere, i tråd med en pointe fremsat i den sidste danske blogpost, at den digitale indsats konkret ofte er betinget af hvilke konkrete ressourcer, der er til rådighed i religionsgrupperne. Er der finansielle og/eller menneskelige ressourcer til at varetage den digitale indsats, bliver denne typisk mere konsekvent, hvorimod grupper med mangel på disse ressourcer ofte får en mere fragmenteret digitalt præsens på sociale medier. Den danske dataindsamling går nu ind i den mere afsluttende proces. Over de næste par måneder er det således vores ambition at runde det fysiske og digitale feltarbejde af samt foretage de sidste interviews, for dernæst at påbegynde en dybere analyse af materialet.

An initial analysis of the Danish data

Anne Lundahl Mauritsen, Postdoctoral Researcher, Aarhus University

RECOVIRA-projektet skrider fremad, og i denne blogpost – det første af sin slags på dansk – giver vi et indblik i de fund, vi indtil videre har identificeret i de danske data. I vores sidste blogpost var vi i det første stadie af feltarbejdet og havde indsamlet data primært i den buddhistiske gruppe. Siden da har vi gennemført dataindsamling i en af kirkerne samt interviewet forskellige repræsentanter for andre religiøse grupper. Grupperne, som disse repræsentanter tilhører, bliver ikke genstand for feltarbejde, men disse mere fritstående interviews har alligevel givet en større bredde til projektet, i det flere grupper får en stemme. Vi har nu etableret kontakt til den næste kirke, hvor der skal indsamles data. Desværre har det vist sig svært at få en muslimsk gruppe til at deltage i projektet, men vi forsøger via forskellige netværk at se, om ikke det alligevel kan lade sig gøre.

For nu har vi altså indsamlet lidt over halvdelen af data, og vi kan således begynde at se nogle trends i materialet, om end vi ikke endnu har lavet en dybdegående analyse. Vi vil her præsentere to tendenser.

For det første er det en gennemgående tendens, at grupperne er vendt tilbage til at møde fysisk til deres praksisser. Mange informanter fremhæver, at dét at mødes fysisk og være nærværende sammen i samme rum ikke kan erstattes digitalt, fordi følelsen af fællesskab og sammenhørighed ikke på samme måde kan genskabes igennem det digitale. Dét at få øjenkontakt med et andet medlem eller med lederen eller at dufte og sanse rummet og at mærke stemningen fremhæves af mange som absolut essentielt og meningsgivende for dem i deres religiøse liv. Videre har flere informanter også pointeret at forskellige ritualer, såsom nadvere eller belæringer, virker mest autentiske og virkelige, når den religiøse leder er fysisk present. 

For det andet kan vi se, at håndteringen af pandemien og den digitale omstilling, grupperne har gennemført eller forsøgt at gennemføre, er stærkt afhængig af de lokale ressourcer, gruppen har til rådighed. Disse ressourcer relaterer sig blandt andet til de generationer, der er repræsenteret i gruppen, de digitale ressourcer og udstyr, der har været adgang til og diversiteten i gruppen. Grupper med yngre medlemmer, medlemmer, der har digitale kompetencer og generelt grupper med flere medlemmer er lykkedes bedre med at omstille sig til det digitale end mindre grupper med ældre og færre medlemmer.

Vi ser frem til at have det samlede materiale indsamlet og til at påbegynde en dybere analyse, både på den danske såvel som på de andre landes data, men for nu kan ovenstående give et første indblik i projektets fund.

Image credit: image provided by the author

This site is registered on wpml.org as a development site.