Mens det religiøse liv historisk set har været noget af et tilflugtssted fra digitaliseringen af det europæiske samfund, ændrede covid-19-pandemien dette. De sociale restriktioner, som pandemien medførte, fremskyndede hurtigt religionsgruppers tilslutning til og brug af digitale værktøjer og strukturer for at fortsætte deres vigtige sociale og psykologiske arbejde under denne krise.

Som vores foreløbige forskning har vist, har denne udvikling åbnet nye og produktive muligheder for hvordan europæisk religion udføres, og derfor vil denne udvikling sandsynligvis fortsætte længe efter, at pandemien er afsluttet.

Men præcis hvad konsekvenserne af denne hurtige digitalisering af det religiøse liv i Europa vil være for flertals- og minoritetstraditioner, kræver yderligere forskning. Hvordan vil spørgsmål som religiøs autoritet, tilhørsforhold til og medlemskab af fællesskaber, den (digitale) følelse af hellige rum, skabelsen af meningsfulde og følelsesmæssigt potente ritualer og forholdet mellem religionsgrupper og den bredere offentlige sfære ændre sig, når disse grupper primært eller endda fuldstændigt eksisterer i den digitale verden?

Dette projekt samler forskere fra syv europæiske lande med faglig forankring i religionssociologi, antropologi, digital religion, performancestudier og lignende discipliner for at løse disse spørgsmål. Den primære metode vil være etnografi inklusiv både traditionelle og digitale metoder. Vi vil udføre etnografisk forskning på både veletablerede minoriteter og nyligt etablerede religionsgrupper i vores lande på en måde, der giver både etnografisk dybde og international sammenlignelighed.